Gulvpleje

Trægulv giver mange muligheder, da det kommer i mange nuancer, mønstre og farver. Træ er fra naturens side meget forskelligt og du kan med den rette behandling af trægulvet få lige præcis det udseende du drømmer om til dit hjem.

Der findes mange fordele ved trægulve i hjemmet. Det er nemt at holde, det er flot at se på og det kan fås i mange forskellige designs. Med den rette overfladebehandling, såsom natursæbe, trærens m.m. kan du forlænge dit trægulvs levetid og derved undgå unødvendigt at udskifte et trægulv ud, før det egentlig har udtjent sin værnepligt.

Mange forbinder gulvtæpper med mere varme end eksempelvis et trægulv kan give, men det er ikke korrekt, for trægulve kan også tåle at have gulvvarme og er i det hele taget et varmt materiale der samtidig giver isolering, så det er behagligt at gå på.

Forskellen på f.eks. gulvtæppe og trægulv er mange. Trægulv er nemmere at gøre rent og i det hele taget holde, mens vedligeholdelse af gulvtæppe kan være mere krævende og flere tilfælde skal en tredje part stå for rensning af tæppet. På et trægulv kan man hurtigt vaske gulvet og efterlade det så godt som nyt. Så du skal ikke på samme måde være nervøs for om nogle spilder et glas rødvin eller sovsen på gulvet, da en hurtig aftørring med en klud kan fjerne det spildte.
I denne sammenhæng er det vigtigt at gulvet er ordentlig behandlet og plejet ordentligt, for at sikre at det spildte ikke trænger ind i selve træet

Trægulv kan behandles som tidligere nævnt, med mange forskellige produkter. Det gode ved træ er at du nemt kan beskytte det og forlænge dets levetid. Træ skal kunne modstå meget igennem dets levetid. Det kan være alt lige fra slag og riser til fugt og snavs. For at der ikke skal komme svamp, råd og pletter skal man altså huske at pleje sit trægulv.

Hvis du er interesseret i at læse mere om hvordan du giver dit gulv den korrekte pleje, kan du læse mere i denne guide http://www.triptrapwoodcare.dk/gode-raad/gode-raad-til-korrekt-gulvpleje som giver dig en endnu mere detaljeret gennemgang.

H-Hus

Et af de meget moderne huse i øjebliket er huset designet som bogstavet H. Dette hus har opnået stor popularitet fordi det er helt oplagt i forhold til at have en voksen og en ungdomsafdeling, hvor køkkenalrummet udgør det naturlige mødested for hele familien, hvor både maden laves og indtages i det store rum, hvor der også er plads til at have gæster.

Fantastisk ungdomsafdeling

I det ben af H’et har man oftest en afdeling hvor børnene bor. Her er der i langt størstedelen af tilfældene nogle gode værelser, hvor børnene kan være i fred for far og mor, som sover i den anden ende af huset. Derudover er det også i denne afdeling at der er bryggers med dertilhørende vaskemaskine og tørretumbler, således at børnenes beskidte tøj, ikke skal på en længere rejse, men blot kan lægges i vasketøjkurven ved siden af vaskemaskinen og meget tæt på børnenes badeværelse og egne værelser.

En voksenafdeling med masser af privatliv

Selvom børnene betyder alt, så er det fantastisk ikke at blive forstyrret over de unge, som spiller computer hele natten eller hører deres teenageidol for fuld skrald. Der er med andre ord mulighed for i større grad at have lidt privatliv og slappe helt af, mens børnene også nyder at have tid for dem selv på værelset. Samtidigt så har voksenafdelingen eget bad og toilet samt masser af garderobeplads.

Altid en terrasse med læ

Udover at have unikke muligheder for at opdele i børne- og voksenafdelinger, så har husets udforming også den fordel at det altid er muligt at finde en terrasse hvor der er læ for vinden og samtidig også finde morgensolen mens man spiser morgenmaden eller aftensolen når der skal holdes grillfest på terrassen med vennerne. De tilhørende terrasser til et H-hus vil give dig og familien fantastiske muligheder for at nyde den danske sommer i samvær med hinanden.

Hvis du ønsker at læse mere om de enestående muligheder som et H-hus kan give, så kan du læse mere her.

Dansk hosting

Har du en hjemmeside har du brug for at få den hosted hos en udbyder. De fleste vælger dansk hosting, specielt hvis der er tale om en dansk side på et .dk domæne.

Dansk hosting er forbundet med en række klare fordele, hvis der er tale om danske sites og kunder. Det er klart, at der er de åbenlyse med at man forstår sproget, kontrolpanelet og supporten, hvis man får brug for hjælp.

Omvendt er der rigtig mange gode hostingfirmaer internationalt med fornuftige priser og gode forhold. Den klare anbefaling får alle danske kunder er dog, at man vælger dansk hosting, medmindre det er en international side på engelsk. I det tilfælde er danske udbydere fortsat relevante, men argumenterne bliver færre.

Fordele ved dansk hosting

I dette afsnit vil vi se nærmere på de mange fordele ved at vælge dansk hosting. Det kan kort sagt opsummeres i følgende punkter:

  • Dansk support og interface (kontrolpanel)
  • Danske forhold (betaling, serviceniveau mv.)
  • Hjemmesiden er hosted på servere i Danmark
  • Større kendskab til udbyderne

Der er ingen tvivl om at mange hjemmesideejere vil værdsætte mulighed for et interface, kontrolpanel og mails på éns modersmål; dansk. Det er ikke fordi man ikke kan forstå engelsk eller finde ud af det ellers, det er bare meget mere convenient på dansk.

Det samme gør sig gældende hvis du har brug for at ringe eller få besvaret supportmails. I disse tilfælde er serviceniveauet og brugeroplevelsen ofte meget bedre, når det kan foregå på det rette sprog.

Dertil kommer de danske forhold som indebærer betaling, serviceniveauet og den måde hostingfirmaet drives på. I Danmark er vi vant til visse standarder og måder at drive forretning på. Det kan ikke undgå at smitte af på dig som kunde og det er derfor fordel nr. 2.

Den tredje fordele ved dansk hosting er at serverne typisk er placeret i Danmark. Det har tidligere haft en væsentlig betydning på hjemmesidens søgemaskineoptimering, omend denne del ikke skulle være lige så betydningsfuld længere. Ikke desto mindre er det med til at sikre en hurtig hjemmeside, fordi den ikke skal loade fra en amerikansk server, mange kilometer væk.

Det sidste element er kendskabet til udbyderne. Det er nemlig markant nemmere at sammenligne og vurdere danske hostingfirmaer, fordi man ved hvordan deres omtale og ry undersøges. Samtidig har de fleste bekendte med erfaringer der kan trækkes på.

Opgaven med at finde den optimale udbyder vil derfor være nemmere for de fleste hjemmesideejere, hvis der vælges dansk hosting.

Minimalistisk hus

Et minimalistisk hus er en bolig, der er præget af dets rene opbygning. Husets fremtoning er enkel, og materialerne i hjemmet er simple. Mange vælger at få bygget et minimalistisk hus, fordi det både er moderne og stilrent.

Minimalistiske huse er simple og enkle

Et minimalistisk hus har nogle rene linjer, og den enkle stil gør det også muligt at indrette og dekorere det lige akkurat som man selv gerne vil have det. Desuden er det et godt valg, hvis man har tænkt sig at blive boende i mange år fremover, da man altid kan ændre boligens udtryk og få den stil som man ønsker.

Hvis man køber en bolig, mens man stadig er ung, og derfor gerne vil have et moderne og fedt hjem, men man samtidig ved, at man om 20, 30 eller 40 år vil have en helt anden stil, så er et minimalistiske det rette valg. Hele idéen med et minimalistiske er, at det ikke skal være selve bygningen, der er i fokus, men de materialer og farver, som man selv vælger at sætte ind. Der er ikke en gennemgående tema for hele boligen, men man kan selv vælge at få det bygget efter ens ønsker. Hvis man gerne vil have et samtalekøkken vælger man bare at gøre det, eller hvis man gerne vil have en fællesstue er det også muligt, eller måske et lektiehjørne. Det er kun fantasien der sætter grænser, og hvis man gerne vil lave om på noget efter et stykke tid, så kan man gøre det med nogle få ændringer.

Er et minimalistisk hus noget for dig?

Det er naturligvis ikke alle behov som et minimalistisk hus dækker. Hvis du gerne vil have et gammelt hjem eller en bolig som virker gammelt, så er det her nok ikke løsningen. Omvendt kan et minimalistisk hus dække dine behov, hvis du regner med at bo i huset i mange år fremover, og dermed gerne vil lave om på det undervejs.

Du kan altid rådgive dig med en arkitekt, som kan afgøre om et det kan dække dine behov og ønsker. Arkitekten kan som oftest også komme med gode råd til hvordan du selv kan opbygge dit nye hjem, så det virker stilrent.

Hvad skal man være opmærksom på, når man skal indrette ved hjælp af tæpper?

Tæpper tilpasset i form og udtryk giver mange  forskellige valgmuligheder, som maksimere det personlige utryk eller statement.  Se derefter altid efter et tæppeproducent, som tilbyder tæpper med et bredt udvalg af farver og mønstre og selvfølgelig forskellige størrelser, så tæppevalget kommer til at passe til det design og de mål du ønsker at opnå. Der er mange mulighed for at vælge forskellige typer materialer; læder , linned, bomuld osv.

Områdetæpper er et vigtig designelement i mange smukke rum og værelser. Vælger man et specieldesignet tæpper, som passer lige ind i ens mål, så er det vigtigt at finde en producent, som har stor erfaring med at tilpasse tæppernes størrelser, da det ikke nødvendigvis er let at gøre – det kræver ekspertise!

Der er ingen standard regel for, hvor stort et områdetæppe maksimalt skal være, selvom der er nogle overvejelser man bør gøre sig. Den ideelle størrelse af tæppet afhænger af selve møblerne i rummet, hvor tæppet skal lægge. I tilfælde, hvor et tæppet lægger under et spisebord og stole, bør tæppet om minimum strækker sig 35-40 cm udover bordets mål. På den måde er man sikker på, at tæppet også dækker alle spisestolenes fire ben.

Nogle gange er det uundgåeligt, at et møbel vil have to ben på et område tæppe og to ben ude for tæppet. I dette tilfælde så husk at hvis tæppet er ret tykt, så bør du måske overveje at sætte noget under de ben, som ikke er på tæppet så de kommer op i samme niveau. Husk også, at alle større tæpper skal have et glidesikkert underlag under dem, for at forhindre folk i at glide, hvilket også forhindre overdreven slid af tæppet .

Vælger man sit tæppe med omhu, så er der virkelig god grobund for, at det kan løfte rummets design i samspil med de øvrige møbler. Det er ikke uden grund, at tæpper altid har været en centralt element, når det kommer til boligindretning.

Hvordan lægger jeg havefliserne til min terrasse?

Der er ofte mange penge at spare, hvis man selv vælger at lægge sin terrasse selv. Havefliserne kan man selv vælge, fx igennem en professionel online leverandør af havefliser. Det er vigtigt at have for øje, at en ny terrasse kræver en del fysisk arbejde.

For ikke at komme fysisk til skade, når man har valgt at benytte havefliser til sin terrasse, så husk altid at overveje vægten på havefliserne, når du løfter og bærer dem, gør dette inden du forsøger at løfte. Havefliser kan veje oppe omkring 20 kg. Få hjælp, hvis stenene er tunge.

Pas på ikke at få fingrene i klemme imellem havefliserne, når de skal lægges op ad hinanden. Det er altid en god idé at tage nogle tykke havehandsker på!

Når en flise skal lægges, er det vigtigt at sørge for at den forsigtigt placeres på mørtlen, så den kommer til at ligge helt korrekt, uden at skubbe til de øvrige sten og uden at forflytte mørtlen. Som en tommelfingerregel bør man ikke have mere end 50 mm mørtel nedenunder havefliserne.

Ved hjælp af snor og vaterpas er det muligt at opretholde en passende skråning eller vinkel, alt efter underlagets man er i gang med at lægge sin terrasse på.

Husk at tjekke op på at der ikke er højdeforskel imellem havefliserne ved blot at køre hånden over fladerne. Sikre dig ensartede mellemrum mellem fliserne, ideelt set skal der være 10-15 mm mellem fliserne. Lad havefliserne stå i mindst 2 dage, så sand og cement kan tørre og lægge sig til rette.

Hvordan vælger jeg den rette tæppefarve?

At vælge det rigtige tæppe til dit hjem er en stor beslutning, en beslutning du kommer til at leve med i årevis, hvis du vælger at købe et kvalitetstæppe. Trends indenfor tæpper ændrer sig hele tiden, selv de mere populære farver ændrer sig ift. hvad der er være på mode eller ej.

Men faktisk kan man få et hint om, hvilke farver der kommer på mode, hvis man kigger på, hvilke farver der er populære indenfor dametøjbranchen… disse farver har nemlig en klar tendens til at blive populære 1-2 år efter, når man taler om gulvtæpper.

Det der i øjeblikke betragtes som forældet eller ude af mode er de mere kølige farver fx guld og grønne nuancer. Sølv og grå nuancer er heller ikke populære for tiden.

De nuværende tendenser peger langt mere hen mod de varmere farver. Guld og grøn er stadig til at finde, men de er blevet varmere i nuancerne. Miljø- eller naturfarver er bliver stadig mere populære. Lyse blå farver, kaki og ruskind er super efterspurgt netop nu. Beige anses for at være for kedelig. Men ingen anden farve har så meget utilitaristisk værdi, så det vil fortsat være et populært valg, uanset de skiftende farvetrends indenfor tæpper. Her finder du fx et site, som er med på moden og har tæpper til hjemmet, som passer lige ind i tidens trend.

Når du skal vælge den rigtig farve tæppe, så er der flere faktorer at overveje. Husk, at dit tæppevalg kommer til at danne grundlaget for indretningen at det værelse du vil designe.

De følgende tips kan hjælpe dig med at vælge det rigtige tæppe, som passer netop til dit hjem!

1) Hvor meget slides tæppet? Jo mere der bliver gået på dit tæppe, jo større risiko er der for, at der bliver spildt på tæppet. Lysere tæpper kan behandles, så de bliver mere smudsafvisende, men de billigere tæpper vil stadig se hurtigere slidt ud end mørkere tæpper. Hvis du har kæledyr, vil de typisk blive mere snavset. Gangene i de hjem er det område, som bliver slidt mest.

2) Overvej tæppevalget efter på rummets lys. Vil du have dit tæppe skal lyse et rum op eller skal det nedtone det, hvis rummet er for lyst? Farven rød er et perfekt valg for mørkere værelser, stuer og gangarealer. Rød har en tendens til ikke at vise pletter så tydeligt som lysere farver. I rum, som er meget lyse, bliver du nødt til også at tænke på, hvordan du kan dæmpe lyset.. her er det indlysende med mørke tæpper.

3) Personlighed. Er tæppet i en farve, som passer til din personlighed ? Afslappede mennesker har en tendens til at favorisere de varmere farver og jordfarver. Detalje-orienterede mennesker foretrækker blå, sorte, hvide, grå og lilla nuancer. Spørg dig, hvorvidt du føler dig mere komfortable  i rum, hvis tæpperne er i én farvefamilie end anden?

4) Design. Vil du have et tæppe, som passer ind i tidens mode eller vil du hellere sende et mere personligt budskab? Hvert værelse har brug for et omdrejningspunkt. Dit tæppe har potentialet til at blive dette, eller det kan understøtte et andet, fx et maleri eller møbel.

Hvis alt andet fejler… ja så vælg beige. Det er det sikre valg, som går godt med hvide vægge, men virker også godt med andre farver. Du kan virkelig ikke gå galt i byen med beige. Håber at disse råd om farvevalg af tæpper hjalp dig lidt på vej! J

Brosten

Når det er tid til at anlægge enten veje, pladser eller andre offentlige områder der skal kunne holde til at blive brugt er det værd at overveje sit materiale, således at levetiden forlænges bedst muligt. Både for at spare de penge det vil koste at bygge det hele om igen, men samtidigt også for at det ikke skaber besvær for de mennesker der jævnligt benytter stedet. Vi kender alle til den irritation der forsages af vejarbejde, og det siger sig selv at det valgte byggematerielle skal holde således at ulejligheden begrænses.

Et af de byggematerialer der er foretrukket lige netop af denne grund er brosten af granit. Disse sten ses overalt i gadebilledet og giver udover deres flotte udseende, også mulighed for at forme det anlagte områder efter behag i langt større grad end for eksempel fliser. Deres holdbarhed og fantastisk hårdføre karakterer med til at give dem en plads blandt de mest foretrukne byggematerialer.

Selvom brosten nogle gange bliver kædet sammen med vrede demonstranter, har denne hårde granitsten mange bedre formål end at blive kastet efter ordensmagten. Navnet stammer fra dens popularitet som vejbelægning på broer, men de anvendes overalt hvor der skal lægges en hårdfør belægning.  Brosten der spænder fra rektangulære til kvadratisk udhuggede natursten, primært granit, men det er ikke ualmindeligt at se brosten af stenarterne gnejs og basalt. Brosten måler typisk 15x16x21 og har en vægt på cirka 12 kilo. Det er ikke uset at de forveksles med chaussésten, der også anvendes til vejbelægning, men er langt mindre  og har en vægt på kun ca. En sjettedel af en brosten.

Begge typer sten har gået igennem en længere periode med dalende popularitet, men denne udvikling er vendt de seneste år og stenhuggere landet over ser et forøget salg. Brostens unikke karakter gør at de modstår det tryk der opstår når de køres over af biler eller sågar mennesker og ikke vrider sig ud af plads. Det er en af de primære grunde til at deres holdbarhed er så uhørt lang.

Så skal du til at anlægge en indkørsel eller gangsti i privaten eller endda have anlagt en større plads eller lignende så er det værd at kontakte din stenhugger så han kan give dig den bedste vejledning og øse ud af sin garanterede omfattende erfaring. Så ring eller besøg din lokale stenhugger for at høre om udvalget indenfor brosten således at du har den bedste forudsætning for succes allerede inden dit byggeri går igang.

 

Farvekombinationer i hjemmet – vælg dit tæppe i den rigtige farve, som passer til resten af hjemmet

Mode og indretning af hjemmet er blevet mindst lige så vigtigt, som hvordan vi selv ser ud. Mange mener, at hjemmet fortæller noget om, hvem vi er som personer, og hvordan vi lever vores liv. Derfor skal alle detaljer være på plads, inklusiv valget af det helt rigtige tæppe. Men hvilken farve bør gulvtæppet være?

En grundregel når det kommer til tæpper, er at tænke på det, på samme måde, som man tænker på maling på væggene. Lyse farver får rummet til at virke større, og mørke farver kan ofte få rummet til at syne lidt mindre end det i virkeligheden er. Du bør derfor også tage farverne på dine vægge med i overvejelserne, når du vælger et nyt tæppe. Er dine vægge mørke og vælger du også et mørkt tæppe, kan dit rum komme til at virke mørkt og dystert, hvis rummet ikke har det rette lysindfald.

Man bør desuden tænke over kolde og varme farver, når man køber tæpper, fordi det også kan have indflydelse på resten af rummet. Varme farver giver en hyggelig stemning, men kolde farver kan gøre rummet upersonligt og anonymt, hvis der ikke tages højde for det i indretningen.

Har du mange møbler, farver, billeder og pynteting i forskellige farver i dit hjem, er det en god idé at vælge et tæppe i en neutral farve, som for eksempel grå eller beige. På den måde opstår der ikke forvirring i rummet. Du kan også vælge at lave sammenhæng mellem dine møbler og dit tæppe, ved at vælge et tæppe som passer i farven til de dominerende møbler i rummet. Det er en god idé at vælge dit tæppe i en tone lysere eller en tone mørkere end dine møbler, så hele rummet ikke går ud i ét.

Hos mange tæppeforhandlere kan du få lov til at tage prøver på de ønskede gulvtæpper med hjem, for at se om tæppet passer til resten af hjemmet. Hvis du gør det, bør du dog huske at en lille prøve ikke virker på samme måde på rummet, som hvis hele gulvet i rummet er dækket af tæppet. Husk det især, hvis der er tale om tæpper i vilde farver eller mønstre. Ofte er tæpperne pæne i butikkerne, men det kan se anderledes ud når tæppet kommer hjem i en bolig fyldt med møbler og tilbehør.

 

Vejrets påvirkning på fine fliser og belægningssten i beton

Selvom man siger at sten og fliser i beton er stort set vedligeholdelsesfri, vil de fleste fliser alligevel blive slidte og beskidte at se på med årene. En del af påvirkningen kommer fra vejret, som kan gøre at fliserne skifter farve, få belægninger eller på anden måde mister sit oprindelige udseende. Men hvordan sikrer du bedst dine fliser mod det omskiftelige vejr i Danmark?

Når du lægger dine fliser eller belægningssten i Danmark, skal du være sikker på at stenene er frostbestandige. I Danmark er der på bare én vinter mellem 60 og 80 skift mellem frost og tøvejr, hvilket stiller virkelig høje krav til flisernes holdbarhed. Hvis fliserne suger meget vand, eller hvis der er små revner i dem, kan de flække i løbet af vinteren, når vandet fryser til is og udvider sig. Derfor er det en god idé at få en garanti på at fliserne eller stenene er frostsikre, før du køber dem.

 

Når der falder sne, er det en god idé at feje fliserne rene og gruse dem, og give dem et lag salt, hvis der ligger is på dem, eller for at forebygge skader i forbindelse med is og frost. Hvis du bruger almindeligt køkkensalt, og begrænser mængden, vil saltningen ikke have indflydelse på levetiden af dine fliser.

Det er ikke kun vinteren, der skal være hård ved dine fliser, også om sommeren, kan du blive sat på arbejde, hvis du ikke holder dine fliser ordentligt. Det er vigtigt fugerne altid er fyldte med grus, og ofte er der brug for at fylde fugerne efter, et stykke tid efter belægningen, fordi regnen og trafikken komprimerer gruset. Hvis fugerne ikke efterfyldes vil der trænge vand ned i belægningen, hvilket kan gøre belægningen ujævn med tiden.

Også ukrudt kan spille ind om sommeren og gøre din flisebelægning grim at se på. Når det kommer til ukrudt mellem dine fliser, er det bedre at forbygge end at behandle, når skaden er sket. Man forebygger nemmest ukrudt i fugerne ved at have en afgræsning op til planter og blomster og ved at sørger for at fugerne altid er fyldte, så ukrudtet har sværere ved at trænge igennem. Derudover er det en god ide at feje belægningen ofte, så små stykker ukrudt, bliver fjernet, før de når at slå rødder og brede sig til resten af fliserne.